Så er det ingen vej tilbage, hverken om 1 måned eller et halvt år. Det er hårdt, men befriende. Eksen kom herhjem i tirsdags, så vi kunne snakke om tingene + jeg havde hans 20 års fødselsdagsgave. Jeg startede med at give ham gaven, og efter det tog vi det alvorlige. Jeg kiggede på ham og sagde at det ikke burde være så svært at sige, men at det var det. Jeg har fundet en anden, en anden der giver mig den samme tryghed som du gør. Jeg har fundet en der siger jeg er sød, og holder om mig. Han kiggede på mig, og sagde; Jeg håber han behandler dig bedre, end jeg nogensinde har gjort. Jeg kunne ikke lade vær med at græde. For det var jo rigtig nok. Han har aldrig behandlet mig som jeg har fortjent..
Jeg sagde til ham, at vi aldrig nogensinde skulle tilbage til det her, at han skulle slette mit nr. for jeg havde slettet hans, og jeg havde blokeret ham på facebook. Han skal ikke sige hej til mig, hvis vi støder ind i hinanden i byen, han skal lade som om vi ikke kender hinanden.
Det var rigtig hårdt at sige de ting til ham, og jeg græd, for det gjorde aller helvedes ondt at skulle sige farvel for altid.
Da han gik, kyssede han mig på panden, sagde at han var dybt taknemlig over at jeg aldrig havde været et svin overfor ham. Jeg græd og sagde held og lykke med hele hans liv.
Vi fik endelig en afslutning efter 3 år. Vi fik en god afslutning på det hele.
Det er et nyt kapitel i mit liv, og jeg glæder mig til at finde ud af hvad det indeholder.