Det var ikke et nytårsforsæt. Det var mere fordi, jeg har villet det længe, og nu var der tid. Nu tog jeg mig tid. Det er jo det, det drejer sig om.

Psykologen sagde, jeg skulle finde en måde at vise min kreativitet frem. Et sted eller en måde, hvor jeg kunne vise mine kreationer uden at føle mig for udsat.

Jeg skriver under pseudonym. Så er det ikke mig, den rammer. Kritikken. Men rosen skal stadig være min. Det er den, jeg skal lære at tage til mig. Hvis den kommer. Jeg skal bare lige skrive noget først...

Jeg lå i går aftes og digtede historien i min seng. Besvarelsen af en opgave herinde. Nu håber jeg ikke, min præstationsangst forhindrer mig i at skive den ind. Senere. Jeg ville gøre det nu. Jeg er næsten sikker på, jeg ville. Men jobbet venter. Mavepinen var allerede installeret, da jeg slog øjnene op.