Sidder på sofaen med sær lyst til at hive mig i håret.

Bogholderen i Teaks firma har ikke været dygtig nok. Resultatopgørelsen viser et underskud hele vejen igennem - med undtagelse af en enkelt måned, hvor Teak lavede konsulentarbejde ved siden af.

Eller minus. Minus gennem alle månederne. Gange ni måneder bliver det otte minusser i alt. Egentlig ni, eftersom forretningen alene ikke har givet et eneste plus. Dumhed har mange former - vores selvlærte bogholder, Teaks mor, skulle have lært at se på resultatopgørelsen, og lært at læse tingene med rigtige fortegn.

Nitte.

Derfor! Skal Teak som så mange andre ud og finde sig et job. Panikken er ikke særlig stor hos den unge mand, men jeg kan mærke at den kryber sig ind, på mig. For hver dag han ikke foretager sig en dyt før klokken tidligst 11, argh! Jeg hader det! Inderligt!

Af og til kan han påvirkes - heldigvis som i dag - og andre dage er det bare sur numse og langt i land. Eller langt op på land, om man vil.

Bummelum. Man må bare op på hesten igen. Jeg vil helst at han tog ud af døren og på arbejde i dag, men det tager lige et stykke tid.

Det er mega frustrerende. Må holde mig selv i nakken og huske på, at det absolut eneste jeg har bedt om at han sørger for, er at kunne dække sine egne udgifter ind. Men jeg er utålmodig. Brølende utålmodig.

Men sådan er det jo..

Stjerne-dygtig IT-programmør-evner haves.. Søges; noget at lave..

Og går man nettet igennem, burde der være MASSER af lave.. Hjemmesiderne rundt omkring bugner med fejl og dårlige systemer som kunne laves langt mere brugervenlige..

Men hvad, det er krisetider, så ting der fungerer dårligt, fungerer..