Jeg begyndte at arbejde på halv tid i sidste uge. Det er dejlig at være tilbage, og møde hverdagens udfordringer! Jeg er stadig ikke færdig med accepten af ikke have min far mere, men har vendt det om til at han ville være stolt af mig! Noget af det sidste jeg sagde til ham var, at jeg skulle nok passe godt på vogn xx. Det agter jeg at gøre.

André er stadig i byen. Ønsker ikke at sove herhjemme, men i stedet på forsorgshjemet. Den såkaldte "gode" bror, tror jeg heller ikke er den bedste for ham. De har lavet en pagt om at de skal følges i med og modgang. Han har fået en lejlighed i Oksbøl fra på fredag-hvilket jeg ikke synes om. Har prøvet at overbevise ham om, at mulighederne for hurtig hjælp, er bedre i Varde nu hvor han ikke vil bo her i byen. Uanset hvordan jeg prøver at overbevise om, at jeg kun vil hjælpe ham, så har han afslået. Det er frustrerende.

Den mindste måtte i hast på syghuset i sømdags-hvor han fik fjernet blindtarmen. Kæresten var helt ude af den-hvilket er forstående. Efter udskrivelsen har de opholdt sig ved bedsteforældrene. På mandag er det meningen at de skal flytte ind i en lejlighed, men det bliver uden knægtens hjælp. Har ingen ide om hvad kæresten har af ting som vi skal have med derover. Håber ikke at det er noget som er mega tung, da min fysiske formåen er begrænset.

Mercedes én er til service. Håber at den snart er færdig, så jeg kan komme ud i den vilde verden.