I går var det tredve år siden min mor døde. TREDVE ÅR……..Det er helt vild at det er så lang tid siden. Jeg ved godt at jeg ikke kan bruge det til noget, men tænker af og til på hvordan mit liv havde formet sig, hvis ikke. Endvidere tænker jeg også på, hvad hun betyd / el. gjorde, som gav indtryk på mig. Jeg ved ikke om jeg har fortrængt det, men husker ikke hende som en frontfigur. Hun var der godt nok, gav os mad og tøj på, men ellers var det min far. Skulle jeg til dans, svømning, eller var der forældremøde på skolen, så var det min far. Det var også ham der fulgte mig, da jeg som fire årige blev indlagt med mononukleose ( kyssesyge. )
På et punkt var hun der altid, nemlig når det galt læge besøg. Jeg ved ikke om hun var hypokonder, men hun benyttede altid muligheden for at medbringe en A 4 ark, med hendes egne dårligdomme.
Jeg skal hente Michelle på fredag i næste uge. Så er de første 3 mdr. overstået. Herefter skal hun igennem 5 mdr. afvænning – hvilket jeg er overbevist om hun ikke kan overholde. Ved at hun røg hash, da hun var hjemme på orlov, samt at hun har røget imens hun har afsonet. Ved ikke hvad konsekvensen er, hvis hun ikke gennemføre det. Forventer at løsladelsen skal fejders med druk og hash. Trist…..Men jeg har gjort alt hvad der står i min magt, for at hjælpe hende ud af det. Hvilket jeg selvfølgelig også vil gøre, den dag hun selv ønsker det. Hvis det kommer dertil – hvilket mit moder hjerte håber.
Jeg var vidne til et uheld i går aftes. Kom kørende i det østlige del af byen – hvilket er vores svar på Voldmose. Ca. 150 meter foran kørte en grå bil, samt en knallert. Kunne se at knallertkøren svingede lidt, og at den forud kørende trak til venstre, for ikke at ramme den. Men hvad gør fjolset på knallerten. Han drejer lige direkte ind i siden på bilisten foran. Knallerten bliver spræt i atomer, og først der ser jeg at der var to på den. Springer ud af bilen og hen til de til skade kommende – hvilket viste sig ” kun ” at være den ekstra passager. Hun klager over rygsmerter, og jeg prøver at få hende ned og ligge- men det vil hun ikke. Ringer efter politi og ambulance. Imellem tiden kommer det frem, at det er mor og søn. Den ene er ikke mere fuld og skæv end den anden. De prøver at lave ” en aftale ” om hvem som har kørt, samt hvordan uheldet er sket. Men for det første ser jeg det, og for det andet svare skaden på bilen til en påkørsel. Føreren af knallerten blev anholdt, og inden jeg kørte, så jeg at moderen havde forladt ambulancen. Tsk, tsk, tsk.
Bilisten som blev ramt, var fuldstændig ude af sig selv og i chok. Heldigvis havde hun en svigerdatter i bilen, som tog sig af hende.
Hubert har fundet ud af når der er mad på køkkenbordet. Er overbevist om, at den ukendte fadder er en labrador, så mad glad han er. Men ud over det, så er det nogen gode gener at have. Havde ham på vægten i går, og han har fordoblet hans vægt siden jeg hentede ham. Er nu så stor, at han kan hoppe op i sengen, samt sofaen. Han halter bagefter mht. renlighed – hvilket er lidt træls. Men når det nu skal være, så er det godt at han ikke gør det på gulvtæppet i stuen.
Har været til frisør i formiddags og fået fartstriber i. Vil så gerne have det permanentet , men det kan ikke holde pga. den medicin jeg får. Det er lidt træls…. Vi skal til 2 x 40 års fødselsdag på lørdag. Glæder mig helt vild. Det er så sjælden at vi skejer ud, da det er det vi tjener penge på andre gør. Det kommer til at koste x antal kroner at holde fri der, men det er der ikke noget at gøre ved. Man skal også huske at have et liv ved siden af ens arbejde
Nå....jeg må hellere synge en kom i gang sang og få lettet rumpetten.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.