André ringede i går. Han ville gerne have en fast dag i ugen, hvor vi taler sammen. En dag hvor det kan dreje sig om vind og vejr, samt evt. problemstillinger. Blev noget overrasket, da han på det sidste har gjort alt for at undgå mig. Jeg vil gøre mig umage med, at ikke at være krævende eller belærende. Vil lytte og rådgive ham, med det som fylder her og nu. Har aftalt at ringe sammen i morgen mht. at mødes der.

Jeg har været ved fysioterapeut i dag. Har haft nogen gode dage på det sidste. Sov f.eks. på maven i nat. Man skulle tro at han var uddannet optikker. Hvad gør ondt – et eller to? Hvad er bedst – det eller det? Kunne først få en tid på mandag i næste uge, men undtagelse at hvis de fik et afbud, så ville de ringe. På vejen hjem, kørte jeg forbi min far med nogle engangsvaskeklude, som personalet havde efterlyst. Jeg har ikke været så god til at besøge ham i længere tid. Bliver sku så ked af det. Jeg kunne se at han også blev ked af det da jeg gik. Det gør det ikke nemmere! Det kan næsten sidestilles med at man aflevere sit barn i institution- hvor ”barnet” bliver ked af det, og man som forældre får dårlig samvittighed. Lovede min far, at komme forbi med Claus og begge hundene en dag.