Jeg har haft en mistanke om at André ikke tog sin medicin, og ganske rigtig. Tror det er derfor han oplever det som han gør. Det sidste er, at han mener at være forfulgt i hele Sønderjylland, af nogen som vil tæske ham. Han har været nogle dage overe i Vordingborg, ved hans kæreste. På turen derover blev han slået hårdt i ryggen – hvorpå André slog tilbage. På vejen hjem, var han bange for at møde vedkommende igen, så han underrettede politiet, som efter Andrés udsagn, sendte en civil betjent med toget.

Jeg har talt med hans kontakt person på bostedet. Han oplever, at André er begyndt at føle det hele uoverskuelig – hvilket ikke er nogen overraskelse. De arbejder massivt på at gøre det klart for ham, at han stadig har en seng stående. Normalt plejer han at søge tilbage på bostedet, når der er noget han ikke kan overskue, eller han får det psykisk skidt. Det er sket rigtig mange gange, hvor jeg har kørt ham retur før aftalen. Det giver ham en vis trykhed at færdes i ”hjemlige” omgivelser, når han det sådan.

Vi må bare se tiden an, og så handle derefter.

Futte har lige ringet, så jeg må hellere komme i arbejdstøjet.