Døren til badeværelset fik et ufrivilligt spark med foden. Døren holdt men det gjorde storetåen ikke - av for .... Nu kan vi ikke bruge på tid på selvmedlidenhed og der kom sokker og støvler på fødderne, for der skulle handles ind. Det var da heldigvis overstået, for smerten forsvandt helt.
Ved sengetid kom sokkerne af og i sengen artede tåen sig helt vanvittigt, bankede og pulsede smerte ud. Hverken dynesnip under eller over hjalp. Et scenarie med 6 nattetimer på en skadestue afspillede sig i mit trætte hoved. Men hvorfor kom det smerte nu, den havde ikke været der siden i formiddags. Ja smerten forsvandt da jeg tog sokkerne på, stramme forvaskede stive bomuldssokker, som åbenbart holdt tåen på plads.
Der kom så en sok på foden, det hjalp noget men ikke helt, fordi tåen blev vredet lidt, hvergang jeg vendte mig. Der var vistnok en rulle plaster et eller andet sted, ledte lidt, men fandt det ikke. Hey der lå en rulle gafatape på hylden i bryggerset, det er vel lige så godt som plaster, men det er sikkert lidt svært at få af igen, plus at det klister, der heller ikke er til at få af bagefter. Men det kunne jo vikles uden på sokken. Der kom et par runder om den dårlige fod og den onde tå blev holdt på plads.
Ole Lukøje kom kort efter med sin paraply med syrede drømme.