Det er hundekoldt, det er der nok ingen, der ikke har opdaget, så det må blive indendørs sysler, i det mindste for mit vedkommende.
Så var det jo faktisk nu, man skulle se om man ikke kunne få sat en eller anden tekst ned på papiret. Men da der ikke dukker noget op, der er værd at fortælle om, kan man jo altid kaste sig over dette dagbogsblad, men ikke meget er sket. Det er en stille tid.
I går ringede en af de unge i fam. og spurgte hvad jeg mente om ordet lykke. det var svært at svare fornuftigt på. I min alder spekulerer man vist ikke så meget over det. Jeg mente det måtte være noget, man kunne opleve i små glimt, hvis man er heldig. Hun mente det var et fake ord, et ord man ikke havde noget at bruge til.
Det gav lidt stof til eftertanke. For mig kan lykke være minder og dufte man har lagret et eller andet sted.
Mon ikke mange unge forveksler lykke med det man kan købe for penge. Eller en evig forelskelse.
Nå, hendes spørgsmål satte tanker i gang, og små lykkeglimt fra mit liv dukkede da også op.
Nej, jeg vil ikke kalde det fake ord.