Når først ens partner går, og efterlader en tilbage i et stort fortabt univers.Så er man kørt ned helt til sokkeholderne. Når så oveni det hele støder en infektion til så man regner med at ryge på sygehuset for.Så er verden stor,Han gik fra mig dagen før jeg skulle indlægges.
Trængte til et par dages frihed og til at tænke situationen igennem, Jeg spurgte hvad med den lille, ja det måtte forvaltningen klare min store pige skulle arbejde ti timer hver dag i weekenden og kunne ikke tage ham.
Så gode råd var DYRE.
Dagen efter da sygeplejesken kom fandt ud af at jeg havde feber, ja så skulle jeg ind. det kunne jeg ikke sagde jeg for hvor skal jeg gøre af min dreng. kan da ikke efterlade min dreng i ti timer om dagen.
Hun ringede til lægen og jeg fik en frist til i mandags.
Lørdag morgen ringer min telefon det var en af drengens klassekammeraters mor der sagde at de stod parat, klar til start når jeg røg ind. så skulle jeg bare ringe så tog de ham. Jeg sad lige så stille og kunne ikke få et ord over mine læber. men fik fremstammet et tusind tak.
ikke noget at takke for vi er så glad for den dreng og han har været igennem nok så lad ham komme herned og få fred og ro.
Mandag kom og tirsdag kom nu skriver vi onsdag.
Jeg har stadig ikke ringet til lægen tør ikke for tænk nu hvis De ikke kan gøre noget,tænk hvis de siger at min fod skal af. Så er jeg da total afhænig af andres hjælp.
så hellere gå og have en lille smule ondt.
Men ved at jeg på fredag får en ordentlig balle af sygeplejesken, og så er det ikke til at vide hvad der sker
så overtager hun styringen,og tænker et eller andet sted
er det vel godt nok for så sker der noget. og når man ikke kan gå et skridt uden at skrige af smerte, så stopper festen,
Men håber at det går i sig selv igen og at jeg snart kan gå normalt igen.
ØV det er træls at være syg
AGA