Her på det sidste er jeg begyndt at tænke rigtig meget på, hvad jeg rent faktisk HAR. Jeg har altid haft så mange ønsker om, hvad jeg gerne ville have, og hvordan det hele skulle være. Men jeg er da helt klart blevet bedre her på det sidste til at være glad over det jeg har. Jeg har tag over hovedet, jeg går i skole, jeg har en familie, jeg har venner, jeg har tøj på kroppen. Jeg har, hvad jeg behøver.
Når jeg føler at jeg mangler noget, som egentlig ikk er så vigtigt tænker jeg på citatet: Jeg græd over at jeg ingen sko havde, indtil jeg så manden uden fødder.
Jeg synes, at det hele bliver sat lidt i perspektiv, når man tænker over det. Min mor klarede for nogen dage siden over at min far aldrig pudsede vinduerne, jeg fortalte hende, at hun jo bare skulle være glad over at hun rent faktisk havde vinduer. Så grinede hun lidt og kunne godt se, at der var mange andre ting, som var værre end snavsede vinduer. Nogen gange tror jeg, hun siger sådan nogle ting bare for at kritisere min far. Der er altid et eller andet de kan skændes over. Men jeg lader mig ikk går på over deres indbyrdes uenigheder mere. Det må de klare selv. Hvis jeg altid skal tænke på deres problemer, så glemmer jeg jo helt mig selv.
Tænk positivt og få noget godt ud af hver dag. Der er altid en god oplevelse i løbet af dagen, og det er at vinde i tetris eller møde en gammel ven i byen, det betyder ikk så meget. Men glæden ved det betyder meget! Og for at få et godt liv bliver jeg nød til at opbygge den glæde til livet, som så længe har været væk. Jeg har selv skubbet glæden væk, det ved jeg godt, men det føles rart at den er på vej tilbage. Det er skønt!!!
Jeg er på vej til at finde vejen tilbage til livet og jeg skal aldrig den anden vej igen!