Med hovedet et vist sted
Caby
10 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
9 år siden
Er godt på vej til at bli...
Bogelsker
12 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
10 år siden
Den gamle gartner
Peter
10 år siden
Tak Til Personen, Der Stj...
Kianna Kitte...
3 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
12 år siden
Helt ny og alt det dér
LizetteHE
12 år siden
Hvis jeg var en fisk ...
Halina Abram...
7 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
8 år siden
Vi har fået altaner i vor...
Ruth Christe...
8 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
12 år siden
Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
9 år siden
Vi havde en samtale med den mellemste i går. Han var i sidste weekend til LAN hos en kammerat. Da han kom hjem klagede han over træthed, i samme åndedrag han berettede om at have været vågen i 40 timer. Vores første tanke/mistanke var at han havde taget ”noget” Claus og jeg valgte i første omgang kun at tale sammen om dette. Håbede at vi kunne stole på ham og så alligevel kunne vi ikke slippe tanken.

Claus konfronterede ham med vores mistanke, og han tilstod. Han havde lånt en bil til at køre efter cigaretter – hvilket han også havde med retur, plus amfetamin i næsen. Claus blev vred og skuffet og knægten vred og ked af det.

De har erklæret våbenhvile og fået talt stille og rolig om det. Han kunne ikke stå for fristelsen ved at være så tæt på hans pusher, og forstod efter noget tænketid godt Claus reaktion.

Misbrug fylder efterhånden meget i vores hverdag. Skyldfølelse og selvbebrejdelse ligger som en sort sky over vores hoveder. Hvad har vi gjort eller ikke? Er det sket en brist i vores opdragelse. Hvorfor lige vores børn og ikke naboens. Der er mange spørgsmål som står hen i det uvisse.

Vi er meget styret af den mellemstes humør, som kan svinge meget afhængig af lyst eller trang. Vi går lidt rundt på listefødder, for ikke at skabe strid eller problemer der kan gøre at han falder i. Det er en balancegang som fylder meget i vores hverdag, og som tærer på kræfterne. Nogen gange har vi med skam ønsket ham langt væk, så vi kunne få ”lidt fred.” Har meget svært ved at se en ende på dette.

André er flyttet tilbage til huset hvor han oprindeligt boede, før han flyttede i en lejlighed tilknyttet bostedet. Det er jeg glad for og tryg ved, da de derved kan døgnovervåge ham. Jeg tror og ikke mindst håber at han fik sig en gevaldig lærestreg.

Jeg var ved frisør i går og fik permanent. Sidste gang holdt det ikke, som en udspringer af min medicin. Denne gang er der blevet brugt mindre spoler, samt en stærkere væske. Håber at det holder lidt bedre denne gang. Det er ikke så tit at jeg gør noget for mig selv.

Jeg glæder mig til i aften.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget For fanden er publiceret 29/09-2011 11:08 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.