Føler jeg yder en sløv indsats..

Sidder og skriver rapport om dagens eksamensforsøg, i den lille tremandsgruppe.

Sidder også og er ved at falde i søvn.

Lillesøster kom hjem fra fest i morges kl fem, sammen med veninde. Der blev snakket/grædt i et par timer, før der blev ro ved syvtiden. Så stod min mor op, og ganske som forventet stak hun lige hovedet ind, midt i min fredfyldte morgen"søvn" for at spørge om jeg ikke skulle møde klokken otte??!!!

"Jo. Og det er en time til!"

Væltede ud af fjerene fem i halv otte, greb hårelastik på vej ud på badeværelset med tandbørsten i den anden hånd, tog tøj på samtidig (jep! multiltasking!) - tilbage på værelset for at sætte tandbørsten i tandkruset og så ellers gribe pung, computer og nøgler og så afsted med mig. Det tog ikke engang fem minutter, så var jeg oppe og ude af døren.
Min far nåede lige præcis at spørge om ikke jeg skulle have noget morgenmad - men eftersom der er en fin formiddagspause herude, mere eller mindre beregnet til det samme, jamen så blev søvnen bare prioriteret højere i dag. Hvilket så ikke lykkedes, fordi der bare ikke er skyggen af ro, når først min mor er gået i gang med dagen. Ikke fordi hun selv larmer synderligt, men de ting hun laver eller roder med, larmer.

Var så irriteret og væk i mine egne tanker på vej i skole på motorvejen, at jeg missede en afkørsel. Ups!

Kom til at tænke på Teak (selvfølgelig) og hvordan han fortæller om hvor meget han hader fleksliner. Han er selv en hund i fleksline. Kan gå "på plads" når han lige overskuer det, og ellers som han lyster resten af tiden. Men aldrig længere end til linens max - symboliseret af den samvittighed hans trods alt har. Jeg tror jeg vil fortælle ham om den observation. Gad vide hvad han siger til det. For han siger jo selv, at han ikke gider hunde der ikke kan finde ud af at gå i kort snor! Hvorfor skulle jeg så gide en kæreste af samme slags? Man kunne forsvare ham og sige at problemerne er lidt anderledes i menneskeverdenen - uden reelt at vide det. På mig virker han bare vag. Han har fundet det han gerne vil have i mig, siger han, og alligevel kikser det lidt for ham.

Han har også fundet den perfekte hund - ham kan han heller ikke tage sig 100 % af, så godt som han ville?
Ej heller hans job, hans bil, hans bo-situation?

Jeg ville SÅ gerne vide hvad der sker i knolden på ham, men udelukkende fordi jeg er nysgerrig efter hvor i al verden det jeg ser som en brist, gemmer sig henne..
Hvad er grunden til det? At han kikser..? Gad godt have en snak med ham om det hele.. Tvivler på han gider snakke..

Hvilket i grunden minder mig om, at han ikke har meldt tilbage på flytning endnu.. Jeg har så heller ikke helt fortalt ham, at det er rigelig fint hvis han først dukker op kl 13, men det er en helt anden historie..

Suk.. Har lavet alt for meget overspringshandling, og alt for lidt yoghurtrapport..