..hader jeg Teak og vil bare gerne af med ham i en fart!

Er småspændt på om det ændrer sig i løbet af ugen..

I morgen starter skoleforløb.
To uger. 9 skoledage.

Jeg har kvalme over drengen, over at bo her, næsten grædefærdig.
Hvad der er værst ved jeg ikke.

Charlie's Angels virker mega irriterende på mig lige nu!
Er sprut rasende, men ved ikke hvad jeg vil!
Det er rart med fjernsynet der kører.
Chattede lidt, men lukkede ned da jeg kedede mig.
Sendte et par sms'er, men fik ingen svar.

Drømmer om at komme skridtet videre!
Jeg vil sidde på Amager og have et liv der giver mening igen, ikke det her pis!

Har en SU-gæld jeg gerne vil have punkteret, plus regning på for meget udbetalt boligstøtte. Er ikke det mindste urolig. Har som sikkert nævnt fået bonusjob i hjemmeplejen.

Vil bare så gerne væk herfra.
Brændende, inderligt væk herfra.
Mit eget! Jeg vil have mit eget!
Jeg er snart 25, jeg er ikke længere skabt til at bo "hos nogen".
Hverken forældre eller kusine!

Jeg vil af med mit stress, helt, og det kommer jeg ikke så længe jeg har folk hængende over nakken.

Forbandet! Jeg er dødtræt. Skuffet.

Er det meget der er en idiot fordi jeg ikke kunne regne ud hvordan det ville ende med Teak?
Jeg føler ikke at det er min skyld at det ikke fungerer!

Stiller jeg i virkeligheden for store krav og har urealistiske ideer om hvad man kan få og tillade sig at forvente?

Er det unormalt gerne ville at kunne spotte lidt gensynsglæde i ansigtet på kærestefyren? I stedet for bare at kunne konstatere at han har brugt al sin energi på at arbejde og ikke har "gemt" noget til mig? Det er da ikke fair overfor forholdet?

Argumenterne imod er bedre end dem for, helt sikkert..
Det er bare et spørgsmål om tid..
Og tiden går og går, hele tiden..