Jeg er rigtig glad for, at jeg fandt fyldepennen. Det var et rent tilfælde, men samtidig med, at jeg fandt den, fik jeg min kreativitet igang igen. Hele vinteren var ventetid.Inkubation,for søren, hvor er det kedeligt, bare at vente på noget, man ikke ved, hvad er, man ved bare, at det kommer, og ikke når det passer mig, men når det selv finder det passende!!! Men nu skete det så endelig, og jeg arbejder på livet løs. Jeg sad egentlig og ventede på at komme til at male! Det var det, jeg ville, og det vil jeg stadig, men der sidder en indtørret prop, der hvor billederne skal frem, så jeg må se om jeg kan lave så meget overtryk, at der bliver hul igennem. Der er fuldt af billeder, men de kommer ingen steder. Nå, men nu skriver jeg og i forbindelse med det, laver jeg illustrationer, så måske lykkes det at befri mine billeder ad den vej. Det er en magisk proces.Jeg elsker det magiske, det der ligger lige på kanten af den såkaldte virkelighed. Det er der alting sker. På lørdag skal jeg på novellekursus. Det er forfatterforeningen, der arrangerer og det plejer at være inspirerende.Lige nu venter arbejdet, solsorten fløjter og der skal komme en og bytte min invaliderede printer, så jeg er glad.