Nå da..

Havde problemer med et dokument der valgte at opføre sig særdeles underligt, ringede til manden der næsten kunne fikse det og tilbød at jeg kom forbi og lånte en ekstra skærm at se på..

Hoppede i Netto på vejen og tøffede videre hjem til ham, læsset med indkøb..

..For at hive i en låst dør..

Jeg har ikke prøvet at blive glemt før må jeg indrømme..
Det skærer lidt i maven kan jeg mærke, og så alligevel tænker jeg lidt, at det er det der kan ske, når han har meget at se til..

Selvfølgelig bliver historien lige pludselig en HEL anden, hvis det er x'en han kørte efter, og brændte mig af for..

..Mit stressniveau er tårnhøjt, og jeg blev ret ked af det, da han meldte at han var kørt for ikke at vende tilbage førend tre kvarter senere.. Det skar i maven.. Eller - faktisk skærer det stadig lidt i maven, er "nysgerrig" på hvad han skulle i den retning så pludseligt efter..

Burde pakke tingene sammen igen, og finde et happy-face frem og lade ham fortælle det hele selv, når han dukker op..

Et splitsekund ville der gå sagde han - det er foreløbig et kvarter siden.. Min stress leger syge lege i mit hoved.. Og min mave.. Har kvalme helt op i ørerne..

Synes ikke jeg plejer at blive slået ud så nemt, men hold da fast jeg er godt nok færdig.. Træt og udkørt.. Krydret med lidt kedhed.. Det føles ikke som at blive brændt af - glemt er noget andet her..

Nå, han må lige give en krammer, og så er det hele sikker ok igen..

Spejder efter de blå billygter i genskæret fra vinduerne nedenunder.. Der sker ikke så pokkers meget..

Gad vide om jeg er dobbelt-glemt?

Bøvs..