Futte ramte det magiske hjørne med at runde de første 100.000 km i onsdags, så er der kun 150.000 km tilbage. Underlægger mig måske et ønske om at købe en stationcar næste gang. Kan godt se problemstillingerne engang imellem med sedan, men synes at den er noget mere avanceret. Har på den samme tid ikke et ønske om, at have jeg ikke vil have reklamer på min bil. Kan godt se fordelene hmt. minimering af børste riser ved vask, samt den økonomiske del. Men for det første køre jeg ikke i en dyr bil for at gemme den væk, og for det andet, så er jeg så død træt af reklamer overalt. Kan huske som barn, at det var vildt spændene at komme i biografen og se reklamerne der, men det til er for længst forbi.
Selv om jeg ikke har været så hug på at køre nat i weekenderne, så er det gået meget godt. Har en følelse af mere overskud til netop at tackle den type kunder, end jeg synes at have haft før. Har også rykket mig utrolig meget efter min sygdom, samt det at jeg ikke har været så meget i balance før, som nu. Det er lidt en skæmmende tanke, at der er meget som jeg har gået glip af pga. at jeg har distanceret mig, for at ingen kom inden under huden på mig.
Kan mærke på min mave, at jeg skal finde en løsning mht. min kost i weekenden. Den har bestemt ikke været vild med min arbejdstid. Via mit arbejde møder jeg mange sygeplejersker og jordmødre med skiftende arbejdstider. Vil spørge dem vedr. deres kost og deres arbejdstider.
André kom hjem for at holde weekend i fredags. Havde forberedt ham på min arbejdstid i weekenden. Lørdag middag vækkede ham mig og sagde. at han havde det skidt ( stemmer ) og ville tilbage til Ribe. Jeg kørte ham selvfølgelig hjem igen. Ved ikke om det var min arbejdstid eller om det er spekulationer vedr. nyt arbejde, som han skal begynde på mandag. Han sagde jo op i Føtex efter at hans chef blev fyret. Når han ikke var der, så ville André heller ikke. Han har så søgt og fået arbejde i Kvickly. Han tænker ikke på hans handicap som en forhindring mht. arbejde – hvilket også er meget godt. Men en mors bekymring kræser også om de mulige nederlag han ville kunne få pga. dette. Men så længe at han klare og magter udfordringerne, så skal jeg lade være med at bekymre mig.
Skal ifølge min nye vagtplan på arbejde i dag, så jeg må hellere smutte i bad.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.