En forårsdag: 13. maj 2010

En længe ventet fridag er ankommet; gid jeg kunne sige det samme om foråret!
Ren nydelse ikke at blive vækket af et insisterende vækkeur. Pigerne kom én efter én ind i soveværelset og op i sengen; dejligt at have tid til at høre om "tigre der havde bidt i tæerne" og andre drømme.
Efter lidt tid måtte vi op - det var tid til morgenmad.
En dejlig dasedag var begyndt - næsten. Jeg kom i tanke om, at det ikke var lykkedes at komme ud på onsdagens løbetur, så efter at have slået mave måtte jeg i løbetøjet og afsted til skoven.Vinden var lige ved at få mig på andre tanker, men fødderne insisterede på at mærke skovbunden. Det var da også pragtfuldt at løbe ind i den lysegrønne skov, skønt stierne var temmelig smattede af gårsdagens rigelige regn.
Et par rådyr blev forskrækkede over min knap så elegante løbestil, og de sprang afsted i bedste gazellespring.

Vel hjemme igen kunne jeg nyde et langsomt bad, og så var det til indkøb og frokost.
Nu må jeg hellere læse for den ældste.