Har nu husket hvorfor det bl.a. er nemmere at være single og sur på mænd, end at ja, være noget andet: hvornår er man for frembrusende og hvornår er man for stille? Pisse irriterende. Kan han ikke bare lige skrive?

Har snart ikke job mere vidst, kan ikke finde ud af om man skal stole på at kunne få job i længere tid under den her lorte krise, og så følge sine drømme om hvad man mere skal nå inden man skal studere igen. Eller om man bare skal søge ind på de dersens uddannelser og så glemme det andet lidt. Bare der var nogen der tog alle ens beslutninger for én, så man slap for selv at tænke. Både inden for job, tøj, uddannelse. Og nå ja, så de der mænd også (så slap man da i det mindste for at få ondt i maven hver gang der tikker en SMS ind).