At have ferie? Puuha.
Her i huset er det ikke lige frem en dyd at have ferie, det er nærmest som tortur. Som grise der går rundt side om side, slider op og ned af hinanden i et meget lille bur. Sådan har min familie og jeg det når der en sjælden gang er ferie her i det ganske danske land. Fem individer der bare går og skaber spændninger og sprængfarlige gnister mellem hinanden - det er aldrig godt!
Jeg vil betragte mig selv om et vældig social menneske, men når det kommer til min familie - så trækker jeg sku grænsen! Jeg kan ikke være så skide tolerate når de mennesker jeg har boet sammen med i 17- snart 18 år, opføre sig som både pest eller kolera. Jeg vil nu også sige at jeg opføre mig både sådan og anderledes - kun fordi de er min familie, de skal jo kunne holde mig ud, kan man sige.
Puha - Det var det jeg sagde, puha.. Nevermind.
Jeg var i kirke i søndags. Hele 8 salmer blev sunget under en 45 minutters gudstjeneste. Kan du tro det? Men efter det måtte mutter og jeg trodse både kulde og sne for at komme hjem igen. Det var nu hyggeligt nok. Det var jo mig selv som ville. Jeg kan ikke forholde mig til jeg har ferie. jeg trænger til skole, tænker jeg åndssvag som jeg er.
Jeg mangler socialisering.