En dag ældre... suk! Det er sjovt, at når man er lille ønsker man bare at blive stor, men når man så er blevet voksen vil man gerne være under de 18 år igen. Hm... Sådan har jeg det. Og nu er min barsel snart slut, og jeg skal ud og kigge efter arbejde.... det bliver sku svært at finde noget i disse tider, især inden for mit uddannelsesområde. Så kan jeg lige så godt lede efter den nål der gemmer sig i høstakken.
Men nej.. nu skal jeg ikke sidde her og ynke mig, for det har jeg slet ingen grund til. Jeg har det jo skønt. Jeg har ikke underskud på min konto, er ved mit gode helbred og har den dejligste søn og kæreste. Og i sidste uge tog mig og manden toget til Københavnstrup for at se Avatar i 3D... skøn tur, især når det er så længe siden vi sidst har været nogle steder. Men øv hvor var det bidende koldt da vi skulle gå fra Hovedbanegården og ned til Cinemaxx.....! Glæder mig så ubeskriveligt meget til sommer hvor jeg rigtig skal ud på knæ i køkkenhaven og luge ukrudt og plukke jordbær.. mums.
Men i dag.. dagen er stadig ung så jeg har ikke nået så meget. Andet end at underholde og fodre den lille, som i skrivende stund ligge i sin seng og bobler. Fået scannet en tegning ind, som jeg så skulle printe ud igen, men så er der selvfølgelig ikke mere blæk. :/ Typisk. Og vi har ikke haft vand i hanerne hele morgnen, så manden måtte skynde sig op i Brugsen kl 8 for at købe vand, for uden vand er det lidt svært at lave morgenmad og mælkeerstatning til den lille.
Tja... det var vist det for denne gang.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.