Var til yoga igår med veninde for første gang i over et år. Det var dejligt... og skræmmende. Skræmmende hvor hurtigt man ruster til. Sjovt at kroppen kan huske alle mulige ting om, hvordan man gør, men den rigtige kapacitet til at gøre tingene, smidigheden er rustet til.

Og så tænker man, om det samme gør sig gældende i hovedet. Jeg føler jeg er ved at ruste til i hovedet. Jeg genlæser nogle gange mine dagbøger og ser stavefejlene yngler som mus i et upasset sommerhus og kommaerne teer sig fuldstændigt uvornt. Og det er kun et tekstplan. Hvad med alle de andre ting, man brugte hovedet til?

mm.