Jeg går jo og brokker mig og er i tvivl om alt muligt. Og så pludselig midt i det hele får man lov til at opleve sådan en lille guldtime, som dennne:

Jeg løb en lille aftentur om søerne, der er ren Paris sådan en aften som i aften. Og så løb jeg ind i homoveninden, som var ude at gå tur med en af hendes veninder, som jeg rigtigt godt kan lide. Jeg løb min runde færdig og fangede dem igen ved kaffesalonen, hvor vi sad under kulørte lamper og talte om alt muligt, og jeg nød det.

Det var bare en kedelig onsdag aften i Kbh, og jeg føler mig pludselig så utroligt pviviligeret og heldig.

Tak nogen, eller noget for det. Følelsen af at glæde sig sådan, som jeg havde før ferien er på vej tilbage. Jeg ved ikke til hvad, men jeg glæder mig bare. Til livet, der kommer og er der lidt hele tiden.