Kan at alt se anderledes ud. Den store af vores drenge er inde ved militæret, og havde store fremtidsplaner der, samt et ønske om at søge ind til politiet bagefter. I fredags fik han den længe ventede besked fra sygehuset ” diskopuslaps ”. Han vil blive indstillet til samtale med en læge, med henblik på operation. Vi har svært ved at tolke hvordan har har det med ” dommen ” og hvad han gør sig af tanker. Han er en dreng af få ord og som ikke viser følelser. Om han er helt færdig ved militæret og om politi drømmende bliver lagt på hylden, er endnu for tidlig at spå om.
Min søster kørte den lange vej herned for at besøge vores far i onsdags. Kom forbi her og hentede mig, så vi sammen kunne tage derind. På det tidspunkt havde personalet kun haft sparsomt kontakt, og vi fik heller ikke meget ud af besøget. Min søster tog overraskende mod tilbud om kaffe og blev en times tid, inden hun kørte den tilbage. Ville gerne have talt med hende om mit ønske om at vi stod sammen omkring fores far, men modet svigtede. Vi er i store træk det eneste han har tilbage at se frem til, og vores uvenskab har virkelig gjort ondt på ham. Jeg var forhindret i at besøge ham torsdag/fredag, men kom derind i går. Havde ringet derind og hørt at han var begyndt at komme til bevidsthed igen. Han har været dem en gåde, da de ikke har kunne finde svar på hans bevidstløshed. Ved mit besøg var han meget snøvlende og svær at forstå. Jeg fortalte om min søsters og mit besøg, og at vi var kørt herhjem bagefter – hvilket jeg forstod han blev glad for. Talte efter besøget med sygeplesken om hvad der nu skal ske. Hun mente, at der først i næste uge vil blive afholdt et møde mellem en psykiater og en neurolog. Kan forestille mig at han skal tilbage til den psykiatriske indtil videre. Forventer ikke at han kommer tilbage til hans lejlighed igen, men på sigt, at han skal i en eller anden form for beskyttet bolig. Jeg har allerede fået skrevet ham op til en aflastningsplads, så han har noget alternativt, når han er færdig med den psykiatriske del.
Der er meget som skal gøres og tænkes på, men som Claus siger ” det er ikke et problem, men en opgave som skal løses ”. Det lyder bare så nemt – gør det ikke !
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.