Kære dagbog(læsere)

Jeg stod tidligt op idag, selv om at jeg først skulle møde 10.10. Det gjorde jeg fordi at jeg vidste at jeg havde en matematikraport til aflevering; en allerede forsinket aflevering!
Men ak, jeg blev ikke færdig til tiden, men meget tæt på. Hvad gør en god student nu? Svaret er at en god student slet ikke var havnet i sådan en situation, så jeg valgte at blive færdig med den *BiiiiPP!!* raport. Nåmen, i skole kom jeg da, godt nok 40 min. senere end jeg burde, øv. Raporten fik jeg også afleveret.
Dagen starter, men; Min Ex!
(kæreste sludder, bare hop det over, se efter næste afsnit)
Ham går jeg selvfølgelig i klasse med, hvad ellers? Det er ikke fordi jeg ikke kan lide ham, men engang i mellem "snager" han for meget, og nærmest "klistre" sig til mig. Jeg mener; "undskyld, men sådan føler jeg det altså til tider og det gjorde jeg altså idag". Men flygte kunne jeg heller ikke, for vi har lige diskuteret hvorvidt jeg undgik ham. Hallo! jeg prøver bare at finde mig selv, når han er i nærheden handler det hele om ham, og jeg har lagt øre til det så mange gange. Det er til at tude over, betyder jeg slet intet? Det samme spørgsmål stilte jeg til mit eget indre da jeg slog op. Var det mig han kunne lide? Det virkede ikke sådan, for han rettede altid på de ting der ikke var som hans, og tilsidst står man og kan ikke genkende sig selv. Jeg er vist for svag. Men man må så sige at han aldrig har gjordt det med vilje, jeg er bare nem at skubbe til. Men tro mig, på et tidspunkt får jeg nok! Derfor slog jeg op, og derfor har jeg brug for at undgå ham lidt. Men når jeg nu gerne vil have ham som ven? Han fortjener ikke at jeg disher ham, der er han alligevel for god.
Derefter var der "selvfølgelig" det at jeg havde glemt mine danskting, og blev gjordt til grin i både tysk og dansk, lige hvad man mangler *suk*. Nu ligger planen for resten af dagen:
1: Et spil ;-)
2: Lektier, Lektier, lektier, og gær hvad? -Flere Lektier.
Er jeg måske skoletræt? -Nope, ælsger det..