Havde besøg i går aftes af Christoffers nye aflastningsfamilie, det er kun 4 gang vi må skifte og lige svært hver gang, for vælger man nu de rigtige og vælger man nu dem der er bedst, alle løfterne om guld og grønne skove ja dem har vi hørt til bevistløshed før.
så det er med at komme ind under huden på de mennesker der søger stillingen, for det skulle jo ikke gerne være en stilling der igen om få måneder skulle ansættes nye til.
Jeg gemte mig under dynen den første aften vi havde besøgt dem,
og lavede en liste inde i hovedet for eller imod.
så hev jeg alle de løfter som de andre plejefamilier havde sagt fra og så begyndte jeg at spille ping pong.
så jeg til sidst troede at jeg havde en hel ping pong hal i hovedet.
så jeg lagde mig til at sove i troen på at det ikke skulle være dem fordi der var for langt fra min bolig.
Så jeg ringede til sagsbehandleren dagen efter, og fremlagde sagen og ja det korte af det lange blev at jeg ansatte dem på betingelse af at Christoffer også sagde god for dem.
så de var her i aftes og efter at de fik lov at køre sig lige så stille ind på Christoffer og han tøede lidt mere op , så kunne jeg godt se at det nok ikke var så tosset et valg vi havde gjort. Så jeg håber det bedste kan jeg andet end håbe.
Knus AGA