Tja så er det lidt over fjorten dage siden jeg fik foretaget en " abort ". Jeg havde jo sådan set ikke noget rigtigt inden i da jeg kom op til scanningen. BArnet havde ingen hjertelyd så derfor hedder det en spontan abort.

Jeg havde min forrige tude tur lørdag d. 30-06. og jeg har gået og været lykkelig over at jeg ikke har haft en tur siden. Lige indtil i dag. eller rettere iaften. for ikke mindre en en halv time siden kom der en ny. JEg sad sammen med min kæreste og så en film vi har lejet der hedder " maybe baby " Vi har set den som forfilm til en anden film for et par dage siden, og blev enige om at låne den idag.

Men hvad jeg ikke var forberedt på, var at filmen handlede om et par der ikke kan blive gravide, og skal gå igennem en masse undersøgelser og sådan. De skal også til en scanning, og det var her tråden sprang for mig. Jeg havde godt nok ikke ment det var den bedste film at gå igang med, men jeg havde da set den indtil dette tidspunkt.

Jeg må indrømme at den rørte et punkt der stadig er ømt, og jeg kunne ikke lide at sidde og græde overfor min kæreste igen, så jeg kiggede bare diskret ud af vinduet. Men selvfølgelig lagde han mærke til at jeg ikke så filmen, og så knækkede det helt for mig. Jeg har åbentbart ikke " helet " så meget som jeg selv har gået og troet.

Jeg troede ikke at jeg ville tage sådan på vej over en fjollet film!!!!!!!

JEg må jo desværre erkende at det er meget hårdere end jeg havde forventet. Jeg havde virkelig regnet med at jeg kunne overskue det, og at jeg ikke ville bryde sammen over en dum film.

JEg ved der er nogle ting i min hverdag jeg ikke helt har vænnet mig til endnu, men det er ting der kommer lige så stille. Og jeg havde derfor regnet med at en film ikke ville skade.

Min kæreste slukkede for filmen, og spurgte mig om ikke jeg skulle gå op og skrive lidt, så ville han se den færdigt. Jeg kan stadig ikke forstå hvordan mænd kan komme sig over disse ting så hurtigt??????????

JEg ved han er ked af det der er sket, men jeg ved ikke hvordan han kan skubbe det væk?? Måske er det som han siger at, han jo ikke har følt helt det samme som jeg selv har, og at han derfor har nemmere ved abstrahere fra problemet. ØV!!!!!!!!!!!

Jeg finder nok aldrig ud af deres lille hemmlighed hvad det angår, og det kan jeg også godt leve med, jeg mener bare det er snyd, og at jeg meget gerne ville kunne gøre det samme.

Nå men jeg vil skrive igen en anden dag, for lige nu har jeg fået det ud der nagede.

Hej hej