Var ude ved en af mine gamle bofæller igår. Hende der er barndomsvens kæreste. Grundigt hyggeligt, mojitos. Og så var vi ude bagefter. Min første oplevelse i den 'nye' kødby. Mærkeligt univers.

Det er jo bogstaveligt talt kødbyen. Masser af engrosteder, hvor kokke og køkkenpersonale fra hele Sjælland køber råvarer om morgenen - og så er der lige et par diskoteker og barer blandet ind i det hele. Mellem plakater om tilbud på roastbeef og et par tabte kyllinger på asfalten. Yderst råt. Mmm...

Jeg kan næsten ikke få mig selv til at skrive det. Men jeg faldt på cyklen igen på vejen hjem. Var egentlig ikke særlig fuld, men lidt må jeg jo have været alligevel. Det var slet ikke voldsomt... skred, er nok mere rammende end faldt. Men jeg aatte mig alligevel på fortorvet og hulkede. Tøs. Hulkede fordi jeg blev forskrækket over, hvor dum jeg er. Og hulkede fordi det var lidt hårdt at cykle hjem alene - de andre 4 var to par, der blev mere og mere forelskede som aftenen skred frem. Det var vildt dejligt at se, men naturligvis også lidt hårdt at danse 5. hjul en hel aften. Og så græd jeg, fordi jeg er en spasser, der falder to gange på cykel i træk. Og fordi jeg er inde i en eller anden latterlig, overskue hele livet uden at kunne, periode.

Jeg går på alle måder i ring.