Kære dagbog,
Der er helt stille endnu, (-: Børnene og manden sover stadigt. Det eneste der "larmer" er kaffemaskinen der brygger og lyden fra knapperne fra tastaturet hver gang jeg trykker på en.
Nu er kaffen klar, henter lige en kop af det.........


Så er jeg tilbage igen, med duften fra en nybrygget kop kaffe og har lige tændt lidt stearinlys.
Det var en vidunderig juleaften i går, fuldte så mange af vores traditioner og "puttede" nye i. Tror at i alle ar glade for at være her hjemme, maden var som den skulle være. Vi dansede om juletræ, vi fik hjemmebagte småkager på bordet, snolder, kaffe og sodavand. Inden vi gik i gang med at pakke gaver op.
Alle var meget glade for det de fik, børnene fik nogle gaver fra unicef og der brugte jeg lidt tid på at forklare dem at da mor og far købte dem var der nogen stakkels børn som fik noget hjælp.
Der kan man jo se, man kan glæde sine ejne børn samtidigt med at man hjælper andre.
Børnene havde lavet de skønneste ting til min mand og jeg og så havde de købt nogle ting som rørte mig dybt.
Og min mand tog da godt nok røven på mig i stor stil, han gav mig en parfume og en lotion som jeg ønskede mig. Men med de priser der er på det, så turde jeg da aldrig tro at jeg fik det, så ja..... jeg blev lige så overrasket som ungerne for deres og er meget glad (-:
I dag skal vi hygge os her hjemme, ungerne skal lege og prøve deres gaver. Vi skal have en traditionel julefrokost, bare os selv. Nyde hinanden og at vi har fri. Det er bare så skønt (-:

Nu er der ved at komme gang i ungerne, så jeg vil lette min rumpe og gå ud i køkkenet og sætte rundstykker i ovnen.

Hej hej.....