Ha, her troede jeg at det var slidt og hårdt og alt muligt, og hvordan var det så i virkeligheden...

Far ligger og godter sig inde i sengen. Ligner fuldstændig sig selv. Glade smilehuller og lune glimt i øjnene. 'Jahh, det er da meget hyggeligt, for mor er så sød, og det er jo faktisk rart at stå op til guldalderbilleder over engen'.

Og senere på aftenen nærmest dansede han rundt i en poncho mor engang har købt i Mexico, og lignede en anden høvding (armen kan ikke rigtigt komme i noget tøj). Kunne ikke rigtigt finde ro i nogen stol, og blev ved med at tage udsynet til fjernsynet til min og mors store irritation (Latter) Han ser fantastisk ud i poncho.

Og mor brokker sig ikke over noget, for han kan jo ikke gøre for at han er syg...'Og det er skægt, pludselig forventer jeg ingenting af ham, og så har vi det så dejligt'.

De driller hinanden hyggeligt. Og slapper af. Jeg tror i virkeligheden det har været fantastisk for rigtigt mange ting, at min far kom under kniven.