Ja så sidder jeg her igen, alt går lidt langsommere end sædvanelig men jeg skriver, kan ikke lade være.
Vågnede op for to dage siden min venstre side føltes lammet
og det gjorde så f... ondt når jeg bevægede mig.
Jeg lagde mig på sofaen lige så snart Christoffer var taget i skole. Karsten blev hos mig indtil mine morgenpiller de virkede. Klokken ca to vågnede jeg op.helt forvirret og meget bange men forsøgte at skjule alt for ville ikke indlægges nu igen.
Så i går morges da Karsten sagde nu er der mad så kunne jeg ikke komme ud af sengen.hele min venstre side var som en slatten klud. Christoffer kom i skole og vi sendte bud efter hjemmesygeplejesken som kaldte lægen vi tog en taxa derud og blev sendt retur til syghuset med besked på at de ventede mig.
Så nu har jeg fået andre piller stadig de tredive om dagen, men nu får jeg hjertemagnyler fordi der tror at der har været en lille hjerneblødning. 6 uger skal jeg vente, bare ikke til at tro, så håber at min læge på mandag skubber på
så at systemet kører lidt hurtigere, end ellers, men nogen skal jo vente usikkerheden gør bare en så angst og bange
det er sgu da farligt at leve, man kan dø af det
Knus en ked af det AG