Uhh, det lyder ualmindeligt gimpet og rigidt... kan godt høre det selv, og måske gider fyr ikke sådan en tone.

Men jeg har lige givet ham dårlig samvittighed. Fordi vi havde aftalt, at han skulle komme herind i aften, og fordi han først kommer kl. 23 og jeg derfor sagtens kunne have nået at spise med veninde eller gå i biffen med hende. Har ikke set hende i 100 år. Og det lod jeg være med, fordi han ville komme ind. Og det vidste han godt.

Ja altså... og så gav jeg ham dårlig samvittighed. Kigger lidt flovt ned, mens jeg siger det. Men samtidig, det er helt på sin plads at sige det. Det ligner mig bare ikke. Jeg grinede glad i tlf og sagde, at han ikke fik nogen forløsning på samvittighed fra min side, men at jeg glædede mig til at se ham.

Lille røver... ha ha. Måske han synes jeg er gammel og gimpet nu. Ham om det... sådan da. Men jeg har sgu tradition for at være alt alt for sød og blød. Nu må jeg tage mig sammen og sige, når noget ikke er ok. Det er ok, jeg kan egentlig sagtens undvære at være ude i aften. Men helt principielt må jeg passe på ikke at lade en anden sådan sætte mig på hold. Jeg er klar over, at det ikke altid bliver gjort med vilje, og guderne skal vide, at jeg også sagtens selv kan finde på den slags. Men det er lidt irriterende. Med J blev jeg altså så såret og skuffet og med ham havde jeg også en klar fornemmelse af manglende respekt.... med fyr føles det ikke helt sådan. Fordi jeg ved at han gerne vil se mig... fordi jeg ikke er helt så selvudslettende forelsket, som jeg var i J... fordi jeg føler mig stærkere.... og fordi fyr gør mig glad og dejlig tryg. Jeg driller ham istedet med, at han skal have dårlig samvittighed. Det er ikke klynk. Det er bare rart.

Men ok, er lidt spændt på, hvad han siger. Måske knapper han sammen. Jeg klukker mens jeg skriver det, for jeg er i godt humør. Ovenpå. Ikke frygtsom. Ahh, hvor er det dejligt. Nå nå nå, nu må vi se :)