Var ude og prøve hest, og mage til /&)%(¤/##¤ ska man fandme lede længe efter!!

Hesten var sgi meget rar. Pisse tung på tøjlen, bare jeg bad om det mindste (og nikkede og smilede pænt, da ejeren sagde: "Er hun ikke bare let foran?"). Men stadig en rar hest, der havde et godt hoved. Man ku bare ik mærke, at den var blevet redet op til LA...

*suk*

Måske er det bare mig, der sidder og skumler nu...og måske er der noget i det.

Nå, men ejeren var jo så advaret om, at jeg ik havde redet rigtigt i næsten to år. Og det var helt i orden, indtil jeg møder hende i stalden.

Under opsadling fortæller hun mig alt (læs: taler ned og forklarer ting, jeg har vidst i ti år), men fair nok. Hun ved jo nok ikke, at jeg er typen, der spørger selv, når jeg er i tvivl om noget!

Nå! Inde på banen fortæller hun mig igen, hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal ride hesten osv osv., inden jeg næsten er kommet op.

Jeg tænker så: fint nok, nu skridter vi bare lidt og prøver at se, hvordan hesten er at stoppe og dreje, for jeg ku mærke, at den her hest var ret så følsom overfor benene. Så vil jo lige teste den og vænne mig til at sidde i sadlen.

Straks er hun efter mig:
1. Først må jeg ik ta i tøjlen, for hesten ka jo ik forventes at lave noget, før den er varm - fik straks lyst til at sige den der "lille ven, jeg drejer, stopper og rider din hest frem, jeg arbejder ikke på at få den til at gå til biddet.

2. Et par minutter efter (hvor jeg praktisk talt har siddet bomstille, da jeg jo ik vil beskyldes for ik at høre efter) får jeg så at vide, at jeg jo er nødt til at arbejde med hesten, så den ved, at jeg bestemmer.

*suk suk!*

Ej....Jeg gider sgi ikke engang fortælle mere. I kan vel selv regne ud, at det bare slet ikke gik godt - skal ALDRIG på ryggen af en af hendes heste igen!!

Møgdag!