jeg fik faktisk en del henvendelser om hvordan man faktisk skal forstå kvinder, og en masse gode råd, til min sidste dagbogstekst, og jeg har ikk fået svaret på dem allesammen - undskyld!
det sjove var ingen gav bare nogenlunde det samme svar - og alle svar var fra damer.. anyway, som den stopre klaphat jeg er har jeg selvfølgelig ikke fået sagt noget til hende damen der, og hvad værre er begyndt at se noget til en eller anden fyr som hedder Ronny... Ronny... hvem fanden hedder Ronny!?
min første indskydelse var at banke ham sønder og sammen, men som en af mine venner sagde; "når man hedder Ronny bliver man da nød til at være rocker af en eller anden grad".
Som om det ikke er nok så er min bedste ven blevet kæreste med hende damens bedste veninde... altså hvad er oddset lige for det sker?
- ej jeg havde set den komme, han har brugt enhver given lejlighed til at lægge an på hende, og nu gav den endelig bonus. - og at se de 2 fjolle rundt og små kysse og holde i hånd gør ikke ligefrem situationen bedre - desuden (og jeg ved det lyder plat) føler jeg mig en smule tilsidesat.. her sidder en 18 årig gammel fyr og piver som en lille hormon fyldt pige på 13, over hans bedste ven ikke har så meget tid til ham mere..
hvad det irriterer mig mest er at jeg virker som en fyr som har styr på alt, og er fremme i skoene(hvilket jeg nok også er på en del andre punkter) - men lige det der med kærester er jeg usikkerheden selv... jeg har faktisk aldrig haft en sådan rigtig kæreste - og har egentlig aldrig haft behov for en at kunne holde om, kunne snakke virkelig intimt med, eller forkæle. - det lyder nok lidt plat, men her forleden fangede jeg mig selv i at stå og overveje hvordan jeg egentlig ville tage min fantasi-kæreste på en valentine's date, hvor jeg ville tage hen, hvad jeg ville sige, hvad jeg ville gi i gave osv.
men nu har jeg altså det her behov for en kæreste, tja.. måske er jeg egentlig ikke forelsket i nogen, måske er jeg bare forelsket i tanken om kærlighed.. who knows.. men jeg kan ihvert flad godt lide hende pigen her, og jeg har i længere tid egentlig gerne ville have en kæreste...
men som sagt virker jeg som en af de det fyre som har tjek på det hele, og jeg ved vel også en ting eller 2, og jeg kan sagtens snakke med piger som jeg egentlig ikke har følelser for - på den måde... men det her er anderledes, her lægger jeg virkelig kortene på bordet, tager jern skjorten af, og lader muligvis en anden gennembore mit hjerte - og den tanke er jeg sgu ikke helt tryg ved.. en situation jeg ikke kan kontrollere... anyway den tanke jeg har nu er at jeg til næste gym fest, drikke mig vildt i hegnet, og så få det sagt - som er engang her i februar.. har hun ikke de samme følelser for mig kan jeg jo altid bruge den altid lamme undskyldning "jeg var stiv".
- jeg hørte forresten engang en hjerneforsker sige at ALT man gør fuld er det man egentlig har lyst til at gøre i ædru tilstand, ens hæmninger forsvinder..
men samtidig med min geniale plan, er jeg også lidt nervøs over ham her Ronny... hvad nu hvis det når at udvikle sig til noget seriøst inden? det er sgu ærlig talt ikke helt nemt...
jeg ved ikke helt hvad jeg vil sige til hende, eller hvordan jeg vil gøre det... nå men jeg tror hellere jeg må stoppe nu, min lærer er begyndt og bemærke dette her ikke ligefrem er en engelsk essay omkring mit forhold til hindbærsnitter... ha' en god weekend folkens.