Uden at være det med vilje må jeg være ualmindeligt ufrivilligt stresset.

Sidder og arbejder og pludseligt fosser blodet ud af næsen på mig...

Besynderligt... forleden var det tårer ud af øjnene? Jeg føler mig virkelig som om, jeg er blivet frataget min post i cockpitet, og min fysiske eksistens begynder at leve sit eget tøjleløse liv, som jeg overhovedet ingen indflydelse har på. Jeg kan bare sidde heroppe og observere. Hej du, krop, hvad sker der med dig?? ... kan du ikke advare mig lidt? Gider ikke næsebløde ned i tastaturet og tude foran venner... Helt ærligt, totalt backstabbing. Det mener jeg virkelig.

Mer af det der yoga! Er det ikke noget med at man kan krølle kroppen helt sammen omkring hovedet? Så kan det være hovedet kan få lidt mere kontrol over alle de lange lemmer og alt det lort, der åbenbart må være gemt indeni. Gad vide om jeg ender med at springe i luften som en lille ussel bordbombe? Det pudsige er bare, at jeg ligesom ikke selv kan mærke at jeg er stresset... eller voldsomt trist... eller? Det kommer bare sådan SLAM.

Jeg er bestemt ikke prinsessen på ærten, der kan mærke den gennem en million madresser. Fatter minus af det der krop?!