Hey dagbog, jeg så mig selv i vinduet, det genspejlede mig..jeg kunne se min fremtid..jeg så en fed gammel mand, rynket..han har mistet forstanden, han sad som en grønsag..i baggrunden kunne jeg se nogle der tog sig af mig..og en der snakkede om, at jeg aldrig havde levet...og dybt inde i mit hovedet kunne jeg høre tanken..hey, jeg skrev et digt engang..det var smukt...hvis de havde kunnet se det..Jeg ønsker ikke den fremtid, men den kommer imod mig med hastige skridt..Og hvad nytte er det mig at kunne sige, se hvad jeg sagde til den tid..jeg har intet at vinde, - jeg husker dengang for lang tid siden, der tænkte jeg..tænk hvis jeg var blevet genfødt, i det samme liv..for at leve det om igen...fordi jeg ikke var tilfreds med noget..hey, i just forgot where it all messed up..jeg må have gået så meget til grunde på mine sår..selv hvis jeg kunne gå tilbage ved jeg stadig ikke hvor jeg kunne fixe det...jeg elsker at spekulere over filosofi dagbog, men det ved du jo. jeg lavede min analyse af jøden den anden dag jo..og han var lidt paf..han bad selv om det..men han gav mig ret i det..han havde ikke tænkt så meget over det..jeg kan sidde og kigge på mennesker og komme med dyb indsigt..det kommer ligesom pludselig..som om en ånd tager kontrol med mig..og bruger mig..som når jeg kommer i flow med et digt der kommer af sig selv, og ikke er når jeg bare prøver på noget jeg gerne ville skrive om..