Soldaterupdate.

Var oppe hos ham lige efter julen - total fedt.
Skrev efterfølgende lidt med ham, et par dage før nytår. Vi aftalte sådan halvt, at vi skulle finde ud af noget her i aften.

Nytårsaften svarede han på min sms, med en tilsvarende, dog med afslutningshilsen der inkluderede både kys, kram og knus..

Siden nytåraften, har jeg ikke hørt så meget som en bip fra ham. Intet. Overhovedet.

Fik min veninde til at kontakte ham - hvilket hun gjorde med det samme - men han har heller ikke svaret hende - havde han da så bare det, kunne man jo temmelig nemt regne ud, hvorfor han svarede hende, og ikke mig..

Men jeg har ikke hørt noget som helst..
Jeg har siddet og skrevet opgave hos min klassekammerat de sidste par dage, selvfølgelig har vi snakket en del om min soldat.. Hun mener jeg brænder fingrene, hvis jeg prøver på noget med ham.. Et sted ved jeg godt, at hun har ret, men jeg synes et eller andet sted - at jeg har brug for at brænde fingrene (forudsat selvfølgelig, at det ikke gør ondt) - så må jeg tage de hjertesmerter der følger med, selvom jeg, ærligt talt, har trukket hjertet ud igen.. Jeg kan ikke finde ud af, hvordan man gør, når manden sender nogle klart interesserede signaler, og gennem sin telefon som er eneste kontaktmulighed, ikke sender nogen form for signaler overhovedet - og når det endelig sker er det dybt interesseret. Sådan virker det i hvert fald..

Hvordan handler man i en sådan situation?

Min opgave var psykologisk minded - så tænker jeg længe nok, vil jeg sikkert kunne finde et handlingsmønster eller en teori der kan bruges.. Men det ville kræve at jeg skulle læse endnu mere - og det gider jeg bestemt ikke.. Jeg må bare tænke - og reflektere lidt selv.. Se mig selv som fluen på væggen..

For som fluen på væggen, er det interessant at følge den tid der, når vi er sammen. Ukompliceret og lækkert, han virker dog en anelse genert. Langsomt kan jeg dog stykke en form for helhedsbillede sammen af ham, med baggrund af de oplysninger mine øvrige klassekammerater kan bidrage med.. Han har drukket for meget tidligere og bliver aggressiv - siger han selv - og derfor er han stoppet.. Han har været soldat i ti år og udsendt tre gange.. Det har modnet ham - men vi har også snakket om, at han måske har oplevet et tab meget tæt på, hvilket kunne være grunden til hans meget aparte telefonvaner - den har det vist nok med at blive væk for ham..
Jeg ved ikke om han måske - i krigen dernede - ved at han kan have slået nogen ihjel - eller har set en kammerat dø eller noget i den stil.. Som vi snakkede om ved køkkenbordet her idag, mens der blev lagt sidste hånd på opgaven, må der være en rigtig god grund til, at en ellers sød og tiltalende fyr som ham - på 31 år - ikke har en kæreste boende hjemme i huset..

Jeg er - må jeg nok se i øjnene - på vej ud af morskaben igen.. Det irriterende er bare, at jeg glemte nogle ting da jeg var oppe hos ham - og dem VIL jeg bare have fat i.. Så en anden veninde har lovet at tage med, når jeg vil have dem hentet - i forbindelse med en reeksamen i kemi, kunne vi jo passende drage et smut til Kolding - og så lige tage et smut forbi hans hus..

Møg ærgerligt.. Nu troede jeg ellers lige at jeg havde fundet en sød fyr at hygge med.. Men hvad - ringede til ham for et par timer siden - så han kan stadig nå at ringe tilbage..

.....WHAT am I hoping for? ..Jeg burde være klogere siger min hjerne.. Hjertet har tilsyneladende en anden mening.. Selvom jeg ellers havde trukket det ud af legen..

Men hvad gør man så - op på hesten og videre - på lørdag tager jeg sandsynligvis i byen sammen med en veninde og danser natten væk.. Så tager vi den ellers derfra..