...Den her gang har jeg rent faktisk det jeg vil kalde en chance..
Gutten er som nævnt i Ålborg fjorten dage frem - troede han kom hjem i weekenden, men der var tale om en ups'er..
Lovede at finde på noget genialt, i tilfælde af, at han var træt.. Så selvfølgelig tager man tøj på til situationen..
Med hjem til ham - i nogle lækre jeans og to lag bluse hvoraf det ene kan afmonteres.. Hans opgave bliver at få gang i noget pejs.. Forhåbentlig kører snakken.. Så skal han ellers ned og ligge - eller hvad der nu end i situationen kan betegnes som behageligt..
Ævle ævle ævle - og ælte hvert muskelbesat område af hans krop.. Underben, lår, lænd, nedre og øvre ryg - først den ene arm, og så den anden arm... Så nakken - håret - hovedet..
Halsen, foran ved armen - og brystmusklerne..
Hvis han ikke er træt, bliver han det.. Og det skulle gerne endnu ud i en rigtig god undskyldning for at putte.. Og kæle lidt.. Om ikke andet så bare kysse lidt.. Og håbe på at han igen har tilstedeværelsessans nok til at gøre det hele magisk.. En hånd gennem håret, stopper og holder om nakken.. Trækker måske lidt tættere på..
Han kunne i byen i fredags - ædru pige og ædru dreng.. Så kan han også et andet sted.. Hjemme hos ham selv..
Han er sød.. Ærlig.. Intelligent.. HAM ville jeg gerne hapse.. Min veninde - og hans soldaterkammerater afslørede, at han var "vild med mig"..?
Fra en anden har jeg ikke hørt det i mere end to år, og sidst jeg var "ude med snøren" var for fire år siden.. Jeg kan slet ikke huske hvordan man "gør"?
Udover at tage det roligt, og nyde at have selvtillid nok til at turde tro på at det denne gang ikke bare bliver ved snakken..
Så kunne jeg finde et tæppe og en pude
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.