Så har jeg afleveret Thor i dagplejen. Det gik godt at få ham afsted idag, der var ikke de store problemer. Jeg fik mit skønne snot-smagende kys og et "fabiiii" da han vinkede til mig gennem glasdøren med de viltre krøller stående omkring hovedet som en hel lille glorie. Jeg satte mig op på min cykel og slugte klumpen i min hals. "Vi ses søndag, skat" mumlede jeg og trådte i pedalerne. Det var som havde jeg afleveret ham på et lager, til opbevaring.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at jeg svigter ham, ved at lade andre tage sig af ham. Det er blevet et helt lille martyrium for mig. At pine mig selv, når jeg nyder min fritid. At glæde mig til at slippe for de tidlige morgener, snottet, lortebleerne, anfaldende af hysteri.....og krammene, putteriet, kyssene, den ubetingede kærlighed...DET MÅ MAN IKKE! men jeg gør det alligevel.

Jeg lever og ånder indimellem for mine friweekends, når han er hos sin far. Hvor jeg kan høre høj musik, uden det partout skal være "regina med peter syvspring", hvor jeg ikke skal se naturpatruljen eller tweenies... Iøvrigt fantastisk gode børneprogrammer!
Hvor jeg ikke skal samle legetøj op, hvor jeg kan nøjes med at lave een slags mad....sove længe....

men jeg savner ham. Meget. Afsindigt. Elsker... søndag kl.14:55 er jeg ødelagt. 5 minutter til han kommer hjem.... min trold uden hale.