Ha! HA HA HA! Har bare lyst til at råbe ud over hele byen:
HVAD SAGDE JEG?!
Han vil have mig tilbage. Han har fortrudt.
Han ringede til mig igår efter føromtalte bytur, og spurgte om han måtte komme herud i aften. Jeg var egentlig ikke meget for det, men han sagde, at han havde noget, han ville fortælle mig. "Hvorfor kan du ikke bare fortælle mig det over telefonen?" spurgte jeg. "Jamen... Jeg tror, jeg vil prøve at få dig tilbage"
WHAT?! HAN slog op med MIG for en UGE siden, og nu vil han have mig tilbage? Hold kæft hvor er han forvirret. Stakkels ham. Og det rammer mig lige i hjertet.
Men. Jeg kan jo ikke bare tage ham tilbage, og lade som alt er som før. For det er det ikke. Han havde mistet følelser for mig, sagde han, da han slog op. Hvordan kan de bare komme tilbage sådan lige vupti? Jeg har aller mest lyst til at tage ham i mine arme og kysse ham, og sige at det hele er okay, og at jeg gerne vil tage ham tilbage - men det kan jeg bare ikke.
- For det første; Hvis jeg tager ham tilbage, gider jeg ikke gå og tænke på om han lige pludselig slår op igen.
- For det andet skal vi have nogle ting helt på plads, før det kan blive til et forhold igen.
- For det tredje kan jeg ikke lade være med at tænke på, at han bare savner mig og derfor vil have mig tilbage. Der er jo ikke gået særlig lang tid siden han slog op.
- For det fjerde... Øhm.. Ja, kan ikke komme på mere. For det jeg allerhelst vil, er at tage ham tilbage. Men jeg kan jo ikke bare lige gøre det, tror jeg vil sige til ham, at vi lige skal tage et par ugers pause mere, og så se hvordan tingene ser ud. Det kan jo godt være, han bare er i chok og savner. Eller måske har han bare indset at han ikke kan undvære mig og kun vil have mig.
Åh håber på det sidste.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
I got the fucking power! er publiceret
30/09-2007 11:30 af
Falkenberg.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.