Ja så er jeg her igen.
Øv hvor er jeg bange for at dette forhold snart afsluttes.
Jeg føler lige pludselig at det er ved at splintres kan det virkelig være sandt at dette ikke kan være

Kan det være sandt at ham jeg elsker så højt ikke kan bruge tid på mig så jeg føler vi har et forhold.
At han ik kan se ud over sig selv at han ikke vil ligge det arbejde i som der skal til for et forhold.

Vil han ik gå på kompromi så begge vores famillier besøges og hans og mine venner plejes.

Jeg tør ik lave en aftale fordi tænk nu hvis.

Alle hiver i mig og jeg sidder bare her og ved ik hvad der sker .....

Jeg vil snakke om det rette op på det men jeg kan ikke gøre det alene....

For ikke så længe siden holdt vi ferie sammen en af dagene var jeg ked af at min mor og knud flytter til Bornholm ...
Og han kigged på mig og sagde vi har jo henanden.
Mon han tænker på hvordan han ville ha det hvis jeg nedpriotered ham hvis jeg bare lod alt mit komme først.
Og ville jeg overhovedet ku gøre det! Nej fordi han har alt for stor priotet i mit liv.

Jeg håber på at hvis vi sætter os ned og for talt det igennem få alt ud på bordet.

Og snakker om hvad det er vi ønsker for fremtiden og hvordan vi hver især ser et forhold som den enkelte ønsker at være i.

At vi som alle andre mødes på halvvejen!

Jeg ønsker at han har tid til at nusse med sin bil, se til sin mor, far søster og bedsteforældre.
Sine venner.....

Men jeg ønsker også at han ser mig og min famille som en del af hans!

angel