Hvem er jeg? Hvem er du?
Hvem er vi? Hvem er de? Hvor er jeg og min plads i universet som gaber over livet og truer med at suge dig tynd af energi hvis du slipper for meget af dig selv ud. Vi garder os og jeg gemmer mig. Er en løvinde der med et stærkt blik i smukke mystiske øjne våger over min flok. Kommer du nær bliver du dræbt af spydige og ligeglade meninger om andre og om livet. Kender ikke til at bede om hjælp.. Kender ikke til nederlag.. Men mødte en ung mand med øjne som læste mig og skrællede mig for bark. Er vi blade på livets træ? Eller er træet os, og blade er de sider skæbnen lader falde over os som et ekstra drys i livets humor og galge af samme?

Forvirringen er anderledes stor. Kender ikke til sider af mig selv hvor jeg er latterligt svag. Men de er her. Forsøger at gemme mig bag den evige kavalkade af humor og spøjse påfund. Regner man ikke ud at bag alt det er der en stor trang til at blive afsløret?
Eller har alle nok i at leve efter egne principper og formynderskab?
Bryder gerne grænser og specielt dine. Bare for at bevise at styrken i løvinden er forevigt parat til at forsvare den side der hedder det sande jeg...