Sidder alene på mit værelse en fredag aften og det hjælper bestemt ikke på mit humør. Har rigtig meget selvmedlidenhed lige nu. Det er faktisk ret frygteligt. Har stadig ikke hørt fra Je. Jeg forstår det ikke. Hvorfor har ikke bare skrevet en enkel besked. Sagt at han ikke kunne alligevel. Eller hvad pokker han nu ellers tænker.
Jeg savner ham. Ufattelig meget. Men gider ikke savne ham, når jeg ikke aner om han savner mig. Om han er sammen med en anden lige nu. Måske Ls. Jeg aner jo intet om hvad drengen laver idag. Gider ikke skrive til ham, får garanteret ikke noget svar tilbage alligevel. Ville gerne skrive hvad han betyder, men så længe han har et valg mellem mig og en anden, vil jeg ikke fortælle ham det. Desuden ved han det godt. Han ved at jeg elsker ham. Og han ved at jeg savner ham.
Dog tror jeg ikke han ved at jeg savner ham så meget, som jeg egentlig gør. Havde ikke selv forventet at jeg ville få det sådan igen.
Jeg er bange for at blive såret igen.
Aner ikke hvornår jeg ser ham igen. Bare snakker med ham. Vil meget gerne se ham, meget snart.
Han giver mig en følelse af nærhed. Nej, ikke bare nærhed. Ved ikke hvad det kaldes. Men elsker den følelse han giver mig. Når vi har det godt sammen. Og lige nu har vi det godt sammen. Tror jeg nok.
Savner at jeg bare kan sidde og kigge på ham, uden han siger noget. Savner den måde han snakker til mig på. Den måde han kender mig.
Savner ham faktisk bare helt ubeskriveligt.
Kan mærke på mig, at det nærmer sig den måde jeg havde det med N. på. Og det havde jeg aldrig troet. Men kan mærke at savnet til ham er næsten ligeså stort som det var til N. dengang. Det var ikke meningen det skulle blive sådan med Je. nogensinde igen.
Men så igen. Hvad har nogensinde været meningen med ham? Det er aldrig rigtig gået som jeg havde planlagt.

Øv.