Kan godt forstå at hjemmeplejen har trukket følehornene ind, selv min hund som kom mig i møde efter jeg havde været en tur derinde – trak snuden til sig. Der var indtørret hundeekskrementer på gulvet i gang og køkken. Køkkenbordet og vask var studene fuld af opvask, og gamle madrester. Ud over hunds efterladenskaber ( påhængs hvalp som endnu ikke er renlig, og sikkert aldrig bliver det ), så var lugten af sprut, en kvinde som aldrig går i bad, og overfyldte askebægere det som mødte mig i stuen. Min far var på loftet og jeg gik derop. Fik ham placeret på sengen og fortalte ham om mine bekymringer. Referere også den telefonsamtale jeg havde haft med ergoterapeuten, hvilket han ikke overraskende - ikke forstod, da han ikke havde oplevet hende være ubehagelig over for hjemmeplejen. Nej far – du hører kun det du vil !
Sagde at jeg synes at det var flovt at lukke nogen ind i det svineri, hvilket resulterede i at han gik i gang med at prøve at fjerne det indtørrede hundelort, da jeg begyndte at vaske op. Jeg ignorerede påhænget i det omfang jeg kunne, men den holdt selvfølgelig ikke.
Jeg var hverken hel eller halv færdig med at få det til at se rimelig ud da manden som skulle udarbejde en tilstands rapport kom. Kunne se at han væmmes ved det syn som mødte ham. På et tidspunkt hvor han var i den lille stue hvor påhænget opholdt sig, sagde jeg – du må altså undskyld DET, og kastede et blik på påhænget. Kunne se at han forstod, og trak på smilebåndet. Hun forstod ikke en meter !

Imens jeg var at støvsuge stuen, kom hun med den geniale ide til min far ( mente hun selv ), at han skulle ansætte en til at komme og gøre rent for ham. Så kunne jeg altså ikke dy mig og sagde, at han skal bare have SVINET SMIDT UD. Det var der ikke nogen grund til at kommentere yderligere, eller også fattede hun ikke hvad jeg mente. På et tidspunkt råbte hun - ring efter en ambulance, ring efter en ambulance, jeg har det skidt. Jeg gik ind til hende og sagde, at hvis hun skulle noget, så kunne hun komme op i detentionen og sove den ud, da efter en flaske Gin var der ikke noget at sige til at hun havde det skidt.

Har forgæves prøvet at kontakte hendes områdeleder i dag. Vil og kan ikke acceptere situationen hjemme ved min far. Han er ikke og har aldrig været mand nok til at sige fra, samtidig med at han er konfus. Hun har så vidt han ved endnu ikke været i hans piller, men jeg kunne se i den blå bog, at hjemmeplejen flere gange havde noteret at han ikke havde taget hans medicin. Må stå tidlig op i morgen og prøve at ringe igen.

Vil i bad så mind hund vil kendes ved mig igen ;-(