Kære Dagbog!

Her lige inden jeg går i seng har jeg set nærmere på mine hænder... Nu tænker du måske at det da er noget sjovt noget, men sagen er den at de faktisk ik' er for kønne lige nu.

Min hud er helt tør og rød og ru pga. for megen vasken hænder.

Det er tvivlen der får mig til at gøre det... Tankerne der kredser om mulige smittefarer der lurer alle mulige steder.

Hvis jeg bli'r i tvivl om hvorvidt mine hænder kan have bakterier på sig bli'r de vasket.

Det er opslidende at være så meget i tvivl om man bli'r syg... Det er lidt ligesom at befinde sig inde i en form for osteklokke sammen med sine tanker og ideer.

Obsessive Compulsive Disorder - det er hvad det er! Jeg er glad for at jeg nu roligt kan tænke at jeg faktisk ikke er mærkelig. Jeg er OCD-ramt og det er rart at kunne sige til andre. Problemet er så bare hvad jeg gør ved min familie?

Skal de have hele historien fortalt? Eller skal jeg bare holde det for mig selv og mine nærmeste? Jeg kunne egentlig godt tænke mig at være så åben om det her som det er muligt, men det kan godt være at min familie simpelthen er for dårlig til at håndtere sådan en situation...

Det værste er nok mit forhold til mine kusiner og min fætter som er små børn. Dem er jeg så bange for fordi de jo tit er syge når de kommer på besøg. Og selv om de ikke er det er det bare rigtigt svært at skulle være sammen med dem.

Nå, det var bare lige noget jeg havde tænkt over så jeg vil slutte her og sige godnat Dagbog.

Din Ashley