Er blevet invaderet af en knap så kærkommen gæst. Hun jammer sig, bander og svovler være end en havnearbejder. Har taget kontrollen, og vil bestemme hvor jeg befinder mig bedst. Hun prøver at tage livet af mig hver gang jeg ønsker at skifte retning, og ikke mindst, hvis jeg sidder her for længe. Så spændende er det sku da ikke at ligge ned, og glo på fjernsynet. Men når jeg nu engang imellem alligevel er der, så prøver jeg efter bedste evne, at huske de øvelser jeg i tidernes morgen lærte ved en fysioterapeut. Hmm
Jeg havde ellers lagt en plan. Mandag otte dage skal jeg til den knap hyggelige årlige undersøgelse. Jeg ville ved samme lejlighed tale med lægen om jeg kunne få en henvisning til ryg gymnastik ved en fysioterapeut, så jeg kunne komme de sidste smerter til livs. Desværre kom den fanden i voldske Fru. Jammerdal i forkøbet, og nedlagde mig med ” så nemt skal du ikke tro du slipper ”. I går måtte jeg opgive at arbejde efter 3 timer bag rettet. Allerede ved den første tur, hvor en ung mand ( i venlighed ) klappede mig på skulderne, kunne jeg mærke det hele vejen ned. Øv altså.. Senere var det en cykel, som var ved at tage pusten fra mig. Jeg bed tænderne sammen som den superwoman jeg gerne vil være, men senere måtte erkende – det er jeg altså ikke !
Fru. Jammerdal er begyndt at hive i mig, og synes at det er på tide jeg får rettet ryggen ud. Kan hun ikke bare lade mig være i fred, da der er andet som kan synes mere vigtig………
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.