Kære dagbog!

Hej, nu hvor jeg sidder her igen, og jeg tænker på ham savner jeg ham, rigtig meget.
Men jeg kan ikke glemme han ansigt udtryk, da han satte sig i toget og da jeg skrev til ham, og spurgte om hvorfor så svaret han at han tænkte og at han skulle havde læst en del.

Jeg tror at det måske var en fejl, at vi hentet ham, men jeg er glad for at vi gjorde det....

Han sagde at han havde det sjovt, men jeg tror ham ikke hel....
Vi havde ikke så megt at snakke om - Kunom vores næsten fælles uddannelse.

Vi var også ude og gå i regn vejeret i går aftes/nat og det var kanon hyggeligt, jeg moret mig, men om han gjorde ved jeg så ikke?

Hvad KAN jeg gøre for at IND TIL HAM?