Man går i seng, og vågner næste morgen. Selvom det kun er en nat, føles det som om der er gået hvad der kunne være et halvt år siden jeg faldt i søvn i går aftes. På mandag, når jeg har afleveret min opgave, er der gået et helt semester. Jeg har ikke fortrudt noget. Selvfølgelig er der et par ting, hvor man tænker - ups - det var dumt - men sådan er det vel altid. Jeg ved det ikke. Jeg ved ingenting. Men jeg tror en hel masse om mange ting. Jeg er under uddanelse, så i realiteten må jeg ikke sige eller mene noget om noget som helst indenfor mit område endnu. Endnu er jeg ikke en "faglig" person.

Det første semester går på hæld, den sidste del af opgaven mangler stadig. Når den er færdig - formodentlig senere i dag eller i morgen, jamen så er det vel slut? Slut på første semester. Slut på begyndelsen af et nyt kapitel i mit liv.

Udenfor hakker Fru Solsort i et vissent blad. Hun graver lidt, måske efter en pind - eller nok mere sandsynligt, en orm. De visne blade flyver om fjerene på hende, da en vind kommer. Lige pludselig har jeg indset, at der ikke er nogle fuglebrædder i nærheden. Stakkels pipper. Burde man gøre livet lettere for den, og kaste lidt brødkrummer ud af vinduet? Der kan både argumenteres for og imod.

Ovre på den anden side af haven, min udsigt, sover de stadig. Der er i hvert fald stadig trukket for. Men den slags gardiner min forhenværende kærestes mor plejede at sy. Der er ingenting i vindueskarmene. Der ser helt tomt og dødt ud.

Glædelig 8. december.