Hold ad op! Der er snart gået et år siden jeg fik profil her på siden...det er længe må man sige...ihvertfald for mig...føler tit mit liv altid bliver levet fra den ene sindsoprivende oplevelse til den anden. i bund og grund er det vel bare min egen desperate søgen efter accept og forståelse....accept af, at måske skal man ikke med djævlens vold og magt elskes og respekteres af sin egen familie...måske er det ok at lade det sive bort med tidevandet der trækker sig tilbage fra stranden og bringer nyt vand med næste gang.... forståelsen...tja, ville være rart hvis ens familie kunne bruge en til noget andet end problem knuser altid...og måske ens liv ville se anderledes ud, hvis man ikke altid automatisk tog den rolle på sig.... Men er svært....svært fordi det faktisk er sådan man har fundet respekt og accept fra netop de mennesker der bragte en ind i verden for snart mange år siden...ville ønske jeg i et kort øjeblik kunne se mig selv som meget gammel, kunne læse mine tanker i dette splitsekund....hvad ville netop jeg have taget med mig og hvad ville jeg have lært?? Vil jeg sidde et sted i udlandet og dermed have gjort min udlængsel til noget håndfast?? Eller vil jeg sidde alene og sørgmodig på et plejehjem herhjemme, uden nogen kontakt med andre fra mit liv?? er svært at vide hvad man skal vælge at gøre....svært at vide hvad der er rigtigt.....men forhåbentligt kommer svaret lidt hen ad vejen...måske...