Hey dagbog, jeg er lige kommet hjem fra et foredrag omkring børn i sorg. Jeg kunne godt skrive hvad jeg fik ud af det, og jeg kunne også skrive om hvad jeg mener om det..at man mener forældre snakker for lidt med deres børn omkring de alvorlige ting når de er opstået. En ting slår mig dog, der blev ikke snakket noget om hvordan forældrene havde det...intet ord om, at de måske selv led under en depretion, og derfor ikke havde overskud til at snakke med deres børn om det. Jeg mener en ting er at børnene sikkert blver kede af det, hvis de mister en af deres forældre, men hvad med den forældre der er tilbage? måske rammer det som et slag, og gør vedkommede så ked af det, at vedkommende ikke har den energi det kræves at snakke om det. Han siger at man skal komme og snakke med børnene hvis det er, - det samme må dog gælde for forældre? Der var desværre ikke afsat tid til spørgswmål :( hvilket er en angre for det foredrag...for så ved du godt hvad jeg ville have spurgt om dagbog..men sådan er det jo.